HusCompagniet

Et hus, de havde sat deres eget præg på, som var tilpasset deres behov, og som var lyst, let, funktionelt og rart at være i. Det var de kriterier, Mikael og Martin havde til det hus, de skulle bygge, og som skulle blive deres nye, fælles fundament.

Inden parret nåede så langt i beslutningsprocessen, havde de dog overvejet, om de skulle satse på Mikaels gamle bondehus på landet. Ved at bygge det om og sætte det i stand kunne de skabe et dejligt hjem, og hvis Martin købte sig ind i huset, ville det også blive deres fælles hus. Alligevel var der flere ting, som talte imod. 

 

“Vi var egentlig ret langt i processen om at planlægge en ombygning, og vi var gået i gang med at indhente tilbud fra håndværkere, da vi til sidst kunne vi konstatere, at det ville blive alt for dyrt i forhold til husets værdi. Det havde været en dårlig investering,” forklarer Mikael.

“Og selv om jeg havde købt mig ind i halvdelen af huset, havde det stadig ikke været den samme følelse som at starte forfra sammen et nyt sted,” tilføjer Martin. 

Imens de gik med overvejelserne, var Martins søster og familie i gang med at bygge et nyt hus. Det gav parret blod på tanden og lyst til at prøve det samme. 

Læs også: Jacob og Julie ventede fire år på den perfekte byggegrund, men resultatet er det hele værd. 

En kort og intens proces

Herfra gik det over stok og sten med både at sælge Mikaels hus, at samle inspiration til det nye drømmehus, at finde den optimale byggegrund, at holde møder med banken, at få byggetilladelse fra kommunen og at underskrive en byggekontrakt. Alt det nåede parret på én måned. 
 
“Processen var kort og intens, men virkelig god. Vi havde en fantastisk god kemi med vores byggerådgiver, som lyttede til vores ønsker og behov. Samtidig var hun god til at skabe tryghed og sikre sig, at vi havde ro i maven. Og der var godt styr på hele processen,” fortæller Mikael. 

“Vi følte os taget godt i hånden. For os var det nyt og måske lidt skræmmende at skulle bygge hus og tage så store beslutninger, men vi blev fulgt godt til dørs, og vi fik altid rigtig gode svar på de spørgsmål, vi havde,” tilføjer Martin.

 

 
Et optimalt resultat 
Inden projektet gik i jorden, stod det klart for Mikael og Martin, at de drømte om et funktionelt, lyst og let hus med store, dejlige rum, uden at det blev koldt og sterilt. Og i dag står parret i et hus, der lever op til det hele.

“Det er blevet det hus, vi forestillede os, og som vi så på tegningerne. Det har været fedt at følge med og se det blive til. Det har gjort, at vi følte os hjemme fra start, og vi har fået bygget vores fælles fundament” siger Martin.

“Samtidig var det vigtigt for os, at det var noget, som var vores, og som var tilpasset vores behov, og det er det blevet, fordi vi har været med til at sætte vores eget præg på det. Det er også det, der har været det sjove i processen,” fortæller Martin. 

Desuden nyder parret godt af nu at bo i et helt vedligeholdelsesfrit hus med lavere udgifter til drift end i det gamle hus, som var opvarmet med pillefyr.

“Vi skal slet ikke forholde os til det her hus på samme måde som det gamle fra 1925. Der var altid noget at lave og ordne. Nu kan vi bare nyde det og holde fri, når vi har fri,” siger Mikael. 

Læs også: Sisse havde altid troet, at hun skulle bo i en gammel landejendom, men i dag takker hun Peter hver dag for, at han fik hende overbevist om at bygge nyt

 

Vent venligst mens vi henter produkter - kan tage op til 10 sek.