HusCompagniet

HusCompagniet ønsker at sætte sine styrker i spil ved at forene medarbejdere, kontraktsparter samt repræsentanter inden for alle kompetenceområder, selskaber og ekspertiseområder i HusCompagniets organisation. Takket være vores kvalitetsprodukter, positive image, høje kunde-service og blik for detaljer ønsker vi at være en troværdig partner for både vores kunder og vores Samarbejdspartnere

Formålet med dette adfærdskodeks er at fremme og beskytte vores Samarbejdspartneres integritet.

Dette adfærdskodeks reflekterer vores værdier og standarder. Det er vores opfattelse, at vi ved at implementere adfærdskodekset i partnerskab med vores Samarbejdspartnere sikrer vores virksomhed på en ansvarlig måde. 

 

2 HusCompagniets værdier

HusCompagniet udviser rettidighed i alle aspekter af sin virksomhed. Det betyder, at HusCompagniet overholder forpligtelser inden for kortest mulig tid, tager beslutninger hurtigt på basis af kendsgerninger, er forandringsparat og håndterer nye udfordringer og er proaktiv.

Takket være vores kvalitetsprodukter, positive image, høje kundeservice og blik for detaljer ønsker vi at være en troværdig partner. 

HusCompagniet værdsætter en mangfoldig arbejdsplads og anerkender mangfoldighed som en fordel for virksomheden. HusCompagniets forretningsmæssige succes reflekterer vores medarbejderes og samarbejdspartneres kvaliteter og kompetencer, som bidrager til øget kreativitet og innovation samt bedre problemløsning. Vi er overbeviste om, at mangfoldighed fremmer HusCompagniets udvikling, hvilket i sidste ende kan påvirke den finansielle performance positivt. For yderligere retningslinjer se HusCompagniets Mangfoldighedspolitik her.

 

3 Omfang af Adfærdskodekset

Dette Adfærdskodeks gælder for alle vores leverandører, underleverandører, konsulenter og tredjeparter, der arbejder på vegne af HusCompagniet (”Samarbejdspartnere”).

 

4 HusCompagniets standarder 

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er en topprioritet for HusCompagniet. Arbejdsmiljølovgivningen sætter faste rammer for arbejdsmiljøet. HusCompagniet har dertil indført en række yderligere tiltag for at sikre, at vi beskytter både kunder, medarbejdere samt Samarbejdspartnere optimalt. HusCompagniet tilstræber helt at undgå og forebygge arbejdsulykker på vores byggepladser og på vores kontorer. For at opnå dette er vi bevidste om risici i egne og vores Samarbejdspartneres aktiviteter, og vi vil sikre, at vores Samarbejdspartnere efterlever de samme arbejdsmiljøkrav. Vi forventer, at alle vores Samarbejdspartnere efterlever vores Arbejdsmiljøhåndbog, som er tilgængelig elektronisk ved alle byggepladser og er en del af vores kontrakter med vores entreprenører og leverandører. Skulle en ulykke eller nærved-hændelse ske, vil vi analysere disse hændelser og implementere tiltag for at hindre gentagelser. Det er derfor vigtigt for os, at eventuelle ulykker og nærved-hændelser indrapporteres til os, og vi forventer, at vores Samar-bejdspartnere også indberetter disse i overensstemmelse med gældende lovgivning.

 

5 Hvad HusCompagniet forventer af sine Samarbejdspartnere

Efterlevelse af dette Adfærdskodeks indebærer at følge HusCompagniets standarder inden for nedenstående områder. Generelt forventer HusCompagniet, at vores Samarbejdspartnere iagttager en høj standard for virksomhedsetik i udførelsen af deres hverv og forpligtelser. Vi forventer også, at vores Samarbejdspartnere efterlever gældende love og regler.

 

Sundhed, klima og miljø

Hos HusCompagniet arbejder vi ansvarligt hele vejen rundt om vores byggeri, når vi opfører boliger til vores kunder, blandt andet ved at fokusere på sikkerheden for vores medarbejdere og Samarbejdspartnere, og ved at være opmærksomme på og kontinuerligt søge at reducere den negative påvirkning, som byggeri har på både miljøet og klimaet. 

Sikkerheden for vores medarbejdere og Samarbejdspartnere er en nøgleprioritet for HusCompagniet, herunder også den mentale sundhed og trivsel. Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere overholder gældende lovgivning vedrørende sundhed og sikkerhed. Vores Samarbejdspartnere skal sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø designet til at forhindre ulykker og skader samt minimere arbejdsrisici. 

Alle vores Samarbejdspartnere skal overholde lokale miljølove og reguleringer, herunder overholdelse af gældende tilladelser og autorisationer.  

Vi forventer, at alle vores Samarbejdspartnere arbejder på at reducere den negative påvirkning af klimaet og miljøet, og vi indgår både i dialog og samarbejder med vores Samarbejdspartnere om netop dette. Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere tilstræber at minimere deres CO2-udledning i driften og vælger vedvarende energi- og miljøvenlige løsninger. For yderligere ret-ningslinjer, se HusCompagniets politik rel="noopener noreferrer" for bæredygtighed her.

Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere:

  • Identificerer miljøpåvirkninger
  • Reducerer spild, energi og udledninger
  • Bidrager til genbrug
  • Implementerer processer for at øge brugen af vedvarende og genanvendelige løsninger

 

Arbejdsrettigheder, herunder arbejdsforhold

HusCompagniet støtter de rettigheder, der er fastsat i ILO’s grundlæggende arbejdskonventioner. Vi respekterer retten til foreningsfrihed og kollektive forhandlinger. 

Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere sikrer, at alle deres medarbejdere, herunder underentreprenørers medarbejdere, arbejder af deres frie vilje og frit kan forlade eller opsige deres ansættelse med rimeligt varsel. Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere fremmer sunde arbejdsforhold og beskytter arbejdstagerrettigheder i hele forsyningskæden. For yderligere retningslinjer, rel="noopener noreferrer" se HusCompagniets politik for bæredygtighed her.

Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere:

  • Overholder vores Arbejdsmiljøjåndbog
  • Sikrer, at deres medarbejdere tilbydes et sikkert og sundt arbejdsmiljø
  • Har etableret og håndhævet politikker og procedurer for sikkert og sundt arbejdsmiljø
  • Giver deres medarbejdere tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr
  • Beskytter deres medarbejdere mod enhver form for chikane

 

Forretningsetik og antikorruption

HusCompagniet tager afstand fra alle former for korruption og bestikkelse og ønsker at handle etisk i udførelsen af alle vores aktiviteter.

Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere har nultolerence over for enhver form for korruption, herunder bestikkelse, afpresning eller hvidvask af penge, uanset om det er direkte eller indirekte. 

Vi kræver, at vores Samarbejdspartnere overholder alle gældende love og regler om bekæmpelse af bestikkelse og antikorruption samt HusCompagniets politikker for antikorruption og etik.

Som følge heraf må vores Samarbejdspartnere ikke tilbyde, love, godkende, eller give noget af værdi til nogen offentlig embedsmand noget sted i verden, eller til nogen forretningspartner for at opnå upassende forretningsfordele af nogen art. Derudover må vores Samarbejdspartnere ikke anmode om eller acceptere nogen form for bestikkelse.

Generelt bør der ikke gives eller accepteres gaver eller udvises eller accepteres gæstfrihed, som kan rejse tvivl om integritet.

Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere: 

  • Dokumenterer, registrerer og holder indtægts- og udgiftsdata tilgængelige i lovpligtige perioder eller, hvis ureguleret, i mindst fem år
  • Ikke tillader og ikke deltager i hvidvask af penge

 

Menneskerettigheder

Vores medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi ønsker at behandle alle mennesker med respekt og tolererer ikke nogen form for diskrimination på grundlag af alder, køn, race, religiøs overbevisning, politisk overbevisning eller seksuel orientering. HusCompagniet støtter de rettigheder, der er fastsat i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. 

Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere prioriterer menneskerettigheder på arbejdspladsen og behandler kolleger, kunder og andre med respekt, værdighed og retfærdighed. For rel="noopener noreferrer" yderligere retningslinjer, se HusCompagniets politik for bæredygtighed her.

Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere: 

  • Fremmer en kultur, der beskytter menneskerettigheder
  • Behandler kolleger, kunder og samarbejdspartnere med værdighed og respekt

 

Handelssanktioner

Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere overholder alle gældende love og regler for eksport, import og handelssanktioner og ikke handler med sanktionsramte enheder.

Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere kontinuerligt arbejder på at reducere og mindske sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen og uddanner og beskytter alle medarbejdere mod enhver skade, der opstår som følge af aktiviteter på arbejdspladsen.

Vi forventer, at vores Samarbejdspartnere: 

  • Implementerer en passende procedure for handelssanktions screening
  • Aldrig indgår aftaler eller foranlediger HusCompagniet til at indgå aftaler med sanktionsramte enheder

 

6 Overtrædelser af adfærdskodekset

Manglende overholdelse af adfærdskodekset kan påvirke vores Samarbejdspartnere mulighed for at lave forretning med HusCompagniet i fremtiden. I tilfælde af manglende overholdelse af adfærdskodekset har HusCompagniet ret til at kræve forbedringer. Hvis der ikke foretages forbedringer, har HusCompagniet bemyndigelse til at opsige kontrakter og forretning med Samarbejdspartneren.

HusCompagniet forbeholder sig retten til at monitorere og inspicere vores Samarbejdspartnere og deres faciliteter for at sikre overholdelse af adfærdskodekset. Vores Samarbejdspartnere skal være rede til at give adgang til relevant information og dokumentation, som vi med rimelighed anmoder om under en revision for at sikre overholdelse af adfærdskodekset.