HusCompagniet

I HusCompagniet bygger vi skræddersyede drømmehuse til vores kunder, og som kommunikationspraktikant hos os får du et spændende indblik i, hvordan de mange afdelinger, lige fra marketing og forretningsudvikling til salg og byggeledelse, arbejder. 

Du får samtidig mulighed for at øve dig på mange forskellige kommunikationsopgaver, og dine idéer og input er velkomne.

 

Som praktikant hos os får du erfaring med følgende opgaver:

  • Assistere, idéudvikle og producere indhold til vores sociale medier i overensstemmelse med vores overordnede kommunikationsstrategi og fokus på målgrupper.
  • At overvåge performance og opsætte mål på baggrund af data.
  • Tekstforfatning til f.eks. hjemmeside, nyhedsbreve og SoMe-opslag.
  • At planlægge og bistå arrangementer og photoshoots på vores forskellige lokationer i hele landet.
  • Community Management. 
  • Arbejde i SiteCore.
  • Udvikling, udførelse og formidling af vores kampagner. 

Det er en fordel, men ikke et krav, at du kan bistå mindre grafiske opgaver i Photoshop og har kendskab til at optage og redigere videoer og reels, f.eks. i CapCut eller Canva.  

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, IT, journalistik, medier eller marketing, og at praktikken er en del af din uddannelse.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og har masser af gå-på-mod. 
  • Skriver både fængende, korrekt og kreativt.
  • Har kørekort, da du kommer til at skulle besøge og lave indhold fra afdelinger i hele landet. Du behøver ikke selv have bil.
  • Er indstillet på også ind i mellem at gå praktisk til værks, f.eks. i forbindelse med vores live events og fotoshoots. 

Vi tilbyder

  • En sjov og varieret hverdag i et lille, men effektivt marketingteam, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor vi både hjælper hinanden og griner sammen.
  • Et spændende indblik i Nordens største husbygger.
  • Et praktikforløb, hvor du bliver inddraget i masser af spændende projekter og samtidig har mulighed for selv at præge forløbet, alt efter dine kompetencer og ønsker.
  • Frokostordning hver dag, morgenmad og kage hver torsdag samt lejlighedsvise fredagsbare og andre sociale arrangementer.

 

Din daglige gang vil være på kontoret i Virum ca. 25 min med offentlig transport fra København. Der kører både bus og S-tog i nærheden.

Praktikstillingen er på mellem 30 og 37 timer om ugen, alt efter hvad der passer bedst ind i dit skema.

Interesseret? Så send os dit CV og en ansøgning senest 13. maj 2024 via dette link: https://app.jobmatchprofile.com/eer46s

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PR & Content Manager, Lea Kruse på lkr@huscompagniet / 53745682.