HusCompagniet

Du kan forvente en alsidig arbejdsdag på en ambitiøs arbejdsplads med dygtige engagerede kollegaer i en virksomhed hvor der bliver lagt vægt på digitalisering og IT-sikkerhed. Vi ønsker at investere i IT-løsninger og har flere spændende IT-projekter i pipeline, hvor du vil have stor mulighed for at sætte dit præg. 

 

Stor kontaktflade med masser af ansvar

Dit primære ansvarsområde bliver at sikre en velfungerende og stabil drift af HusCompagniets IT-miljø og tilfredsstillende support til vores brugere sammen med vores leverandør hvortil hosting, drift og support er outsourcet.

 

Dine hovedopgaver vil være:

  • Styring og samarbejde med vores hosting-/supportpartner omkring serverinfrastruktur (hybrid cloud/on-prem), netværk, M365/Azure, print, IT-sikkerhed, hardware, telefoni og alarmer/overvågning. Her vil du træffe nødvendige beslutninger og understøtte "hands-on" så længe det giver værdig.
  • Sikre et solidt fundament for HusCompagniets fortsatte digitale udvikling, herunder proaktivt bidrage til at definere Roadmap for IT samt projektledelse af prioriterede projekter.
  • Sikre forankring hos vores medarbejdere og ledelse, så vi får succesfulde implementeringer. Du vil også være ansvarlig for kommunikation, hvis der skulle opstå driftsforstyrrelser.
  • Sikre gode IT-forhold og god support for vores medarbejdere med en grundlæggende tanke om skalerbarhed og ensretning. 
  • I nogen udstrækning supportere brugere
  • Der vil også være hands-on opgaver, som eksempelvis klargøring af PC, opsætning af Access Points etc.

 

IT på rygraden

Vi forestiller os, at du:

  • Har mere end 5 års erfaring med at styre driften af IT, herunder drift og udvikling af infrastruktur, netværk og applikationer.
  • Har kendskab til standard IT-processer, herunder ITIL.
  • Har god track-record indenfor projektledelse.
  • Har en relevant IT-mæssig uddannelse.
  • Har erfaring med udbud/valg af leverandør, kontrakt forhandlinger samt løbende leverandørstyring.

 

Personligt

Du kan lide at skabe struktur og ensartede processer og kan med stram prioritering og uddelegering skabe fremdrift i egne opgaver/projekter. 

Du har et personligt drive med gennemslagskraft. Vi lægger desuden vægt på, at du er udadvendt, har let ved at opbygge relationer og kan kommunikere i øjenhøjde med brugere, ledelse og samarbejdspartnere. 

Du har begge ben solidt plantet på jorden og er robust, når der i ekstraordinære perioder er større projekter, der skal bringes i mål eller ved eventuelle driftsforstyrrelser.

Du har en naturlig interesse i at følge med i den digitale udvikling og bringer gerne nye teknologier i spil, som kan udvikle HusCompagniet, f.eks. inden for cybersikkerhed, hardware etc.

 

Gode kollegaer og fleksibilitet

Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Virum, hvor du refererer til IT Chefen. Her bliver du en del af et engageret og dygtigt team. Vi har travl hverdag med mange forskellige opgaver, men der er altid plads til et godt grin, og vi prioriterer socialt samvær, både i teamet og på tværs af faggrupper, højt. Det skal være sjovt at gå på arbejde.

Vi er meget imødekommende ift. tilrettelæggelsen af dit arbejde, ligesom vores medarbejdere også altid er klar på at give den en ekstra skalle, når det kræves. På den måde når vi bedst vores fælles mål og skaber fortsat succes – som én stor, positiv familie. Du trives derfor i en afslappet kultur, hvor der ikke er langt fra den gode ide til handling/beslutning.

 

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV senest den 15. maj 2024 via dette link: https://app.jobmatchprofile.com/gw3gk5

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte IT-Chef Mette Schultz på tlf. +45 20 47 79 14. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om os

HusCompagniet bygger hvert år et stort antal huse sammen med vores kunder, og vi er med hele vejen – i rådgivning, projektering og byggeri.  Vores kunders hjem bliver bygget på et fundament af 50 års erfaring. Vi har lokale kontorer med showrooms & udstillingsbyer i hele Danmark. Vi har dygtige, lokale byggerådgivere på alle vores kontorer, der hjælper familier med at forvandle deres boligdrøm til drømmebolig. Vi hjælper også familier med at bygge drømmeboligen i Sverige, og med investorer udvikler vi skønne rækkehusområder til udlejning. Du bliver en del af et motiveret team, der sætter barren højt og har et godt sammenhold.