INVITATION TIL PREMIERE
Kom og oplev dette imponerende vinkelhus på 200 m² søndag den 28. september kl. 12.00 – 15.00
Dette smukke og velindrettede vinkelhus på 200 m² er skabt til familien, der ønsker både plads, funktionalitet og komfort. Her får du en gennemtænkt planløsning, hvor intet er overladt til tilfældighederne.
Husets naturlige samlingspunkt er det store, gennemgående køkken-alrum, der danner rammen om hyggelige hverdage og sociale stunder. Her er masser af lys og luft, og rummet indbyder til både fælles madlavning og samvær.
En separat børneafdeling med tre lyse værelser og et eget badeværelse giver børnene mulighed for privatliv og fri leg. Derudover byder huset på et praktisk køkkendepot, der giver ekstra opbevaringsplads.
Voksenafdeling med et stort soveværelse, walk-in closet og badeværelse – et skønt frirum med fokus på komfort og luksus.