vorrevangsalle-52_aften_1100

Kalkulatør/Opmåler søges

Har du en håndværksmæssig baggrund, overbygning som konstruktør eller måske erfaring fra en trælast? Og vil du spille en central rolle i projekteringen hos den største producent af huse i Danmark?

HusCompagniet – Danmarks største producent af énfamiliehuse

Hos HusCompagniet er et hus ikke bare et hus. Det er en livsinvestering. Vi tegner og bygger individuelt tilpassede drømmehuse, som opfylder vores kunders ønsker. Og det går godt. Vi er i dag Danmarks største producent af typehuse og énfamiliehuse. Vi leder efter dig til at blive en del af vores tekniske afdeling i Hillerød. Mere præcist vil du slutte dig til vores team af opmålere, hvor du får 2 erfarne kolleger.

Beregne materialerne til vores byggeprojekter

Som opmåler får du ansvaret for at beregne og bestille materialer til vores byggeprojekter – i tæt samarbejde med tegnestue og byggeledelse. Når et projekt er tegnet, og der er lavet materialevalg, sendes det videre til dig. Derfra beregner du mængden af materialer og udarbejder rekvisitioner på bestillingerne. Når dine opmålinger er færdige, og materialerne er bestilt, overleverer du projektet til byggelederen.
Derudover kommer du til at:

⦁ lave forkalkulationer, så vores projekter overholder budgettet
⦁ lave kontrol af ordrebekræftelse samt fakturahåndtering
⦁ føre kontrol med overensstemmelse mellem tegningsmateriale og salgskontrakt.

”Her tror vi på sidemandsoplæring, og du vil hurtigt komme i gang med arbejdet. Først får du en introperiode til hele organisationen, og efterfølgende har du en af dine dygtige kolleger tilknyttet, som du kan sparre med,” siger afdelingsdirektør Søren Ravn.

Bliv et vigtigt led i vores projekter

Du skal søge denne stilling, hvis du gerne vil arbejde for den førende spiller, når det kommer til opførelse af huse i Danmark. Rollen som opmåler er ikke bare vigtig for, at vi når godt i mål med vores projekter. Dine præcise beregninger vil også give genlyd i projekternes økonomi.

”Du bliver en afgørende led af projekteringen – og byggeriet. Fra din plads på kontoret er det dig, der laver den skarpe beregning, som sikrer, at der ikke er et materialespild, når husene står færdigt. Og det er især en stilling for dig, der får et sug i maven, når du rammer plet, og det færdige hus og materialerne går op i en højere enhed,” fortsætter Søren.

Har du det, der skal til? 

Vi ser mange måder, du kan blive vores nye opmåler. Vi forestiller os, at du:

⦁ har en uddannelse som håndværker, byggetekniker, teknisk assistent eller lignende, måske med en overbygning som konstruktør – erfaring fra en trælast er også en mulig tilgang til denne stilling
⦁ er komfortabel i brugen af Excel.

Personligt går du meget op i detaljerne, og for dig går der helt sport i, at der ikke skal være en mursten for meget eller for lidt, når byggeriet er afsluttet.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen – eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal blive vores opmåler? Så kan du ringe til afdelingsdirektør Søren Ravn på 5115 6414.

Du kan sende dit CV og ansøgning via linket her: https://app.jobmatchprofile.com/aawack. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Start typing and press Enter to search