HusCompagniet

 

Bliv en del af HusCompagniet

I HusCompagniet har vi fokus på at opfylde kundens drømme og give dem et hjem skræddersyet til dem. Derfor tilbyder vi et stort udvalg af forskellige huse og materialer, som kan sættes sammen og placeres på alle tænkelige måder. Vi er de førende på markedet og tæller godt 450 kolleger fordelt på 15 lokationer over hele Danmark.

”Personligt motiverer det mig, at vi er totalentreprenører, og at vi har ansvaret for alle arbejdsgrupper. Det er op til os at få det hele til at passe sammen – statikken, energien, ventilationen – og sørge for, at alt falder i hak. Det er en spændende proces, og det giver en stor tilfredsstillelse at vide, at vi gør drømmehuset virkeligt” fortæller Christopher Jørgensen, Projekteringsleder i Aarhus.

 

Tag ansvar for glade kunder fra A-Z

Som projekterende bygningskonstruktør er du med i både det rådgivende og projekterende arbejde. Du er med i processen fra start til slut, og ofte deltager du i kundemøder sammen med byggerådgiveren. Din dag foregår med at tale med kunderne, hjælpe dem igennem processen og tegne deres drømmehus. Dine opgaver er:

  • skitsering af huse
  • projektering og konstruktion i Autodesk Revit
  • udarbejdelse af byggeansøgninger

 

Sparring og gode kolleger

Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen på vores projekter. Vi er et socialt team, der ligger stor vægt på sparring og videndeling i hverdagen. Her er fokus på de tekniske detaljer, og du får lov til at følge dine projekter til dørs. Samtidig kan du være sikker på, at du får en hverdag med faglige udfordringer og stor variation i opgaverne, da hver opgave er unik baseret på den enkelte kunde.

 

Bygningskonstruktør, der brænder for projekteringsfasen

Du har formentlig en baggrund som bygningskonstruktør – gerne med baggrund som murer eller tømrer. Alternativt kunne du være teknisk designer med forståelse og erfaring for den praktiske udførelse. Derudover forventer vi, at du:

  • arbejder selvstændigt og varetager projekteringsopgaver
  • kender til de gældende regler på området
  • er superbruger i Autodesk Revit 
  • er kreativ med kendskab til arkitektur

Da du har meget kontakt med kunderne, er det vigtigt, at du er god til at kommunikere og er meget serviceminded. Du er desuden kreativ og har et godt øje for arkitektoniske finesser, samtidig med at du kan sikre en konstant høj kvalitet.

 

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via dette link: https://app.jobmatchprofile.com/tu2s74.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Projekteringsleder Christopher Jørgensen på telefon +45 2981 5428 eller mail chj@huscompagniet.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!