HusCompagniet

 

Konstant innovation og fokus på kundetilfredshed

HusCompagniet er Danmarks og Nordens største husbyggerfirma, der er specialister i moderne parcelhuse og rækkehuse til private købere og professionelle investorer. Der er fart på, og derfor har HusCompagniet nu oprettet en ny stilling som projektudviklingschef.

I denne rolle bliver dine vigtigste ansvarsområder at identificere, opkøbe og udvikle udstykninger til række- og parcelhuse beliggende i Jylland og på Fyn. Du får følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Finde og opkøbe jordarealer
  • Deltage i udarbejdelse af projektforslag på nye grundstykker
  • Bidrage til styring af byggemodninger
  • Udarbejdelse af tilbud og købsaftaler i forbindelse med møder
  • Udformning af lokalplaner og myndighedsgodkendelser

 

Som projektudviklingschef for Jylland/Fyn kommer du til at rejse rundt på besøg ved alle de forskellige jyske og fynske afdelinger. Din bopæl er derfor ikke så vigtig. Noget, der til gengæld er rigtig vigtigt, er din evne til at opbygge og vedligeholde gode relationer til nøglepersoner i alle afdelingerne. Din reference bliver til direktør for B2B, Søren Ravn.

 

Du fører opgaverne sikkert i mål

Du er stærk på det byggetekniske og har et godt netværk indenfor nybyggeri. Det har du opbygget igennem din tid som rådgiver / projektudvikler i byggebranchen. Du er derfor vant til at forhandle og har en god forståelse for kontraktuelle forhold.

Med din sans for struktur og store overblik er du en stærk tovholder, som fører opgaverne sikker i mål – med kundens ønsker for øje. For dig er det nemlig vigtigt, at kunderne kan mærke det høje service- og kvalitetsniveau. Du trives med en bred kontaktflade og kan begå dig på alle niveauer.

 

Mere end 24.000 huse

Som arbejdsplads er HusCompagniet et attraktivt sted at være på grund af det store fokus på den enkelte medarbejders udvikling, trivsel og arbejdsglæde samt de mange personalegoder.

HusCompagniet har rødder, der går mere end 40 år tilbage. Det er gennem tiden blevet til mere end 24.000 huse – alle forskellige og tilpasset hver families behov og drømme. Som markedsleder ser HusCompagniet det som sin forpligtelse at føre an i udviklingen af en mere bæredygtig husbyggerbranche. I 2020 havde 50% af de solgte huse alternative energikilder, og målet er at dette tal skal fortsætte med at stige.

 

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen her. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Headhuntere, Rolf Østergaard eller Christian Jonsbak Uttrup.