HusCompagniet

 

Du kommer til at sidde i førersædet i en virksomhed med en omsætning på mere end 3 milliarder, der årligt bygger over 1700 huse – svarende til at der afleveres otte huse hver arbejdsdag.

”Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtig din funktion hos HusCompagniet bliver. Succeskriteriet for en veludført produktion hviler på kvaliteten af de materialer, vi bruger. På den måde er denne stilling en kæmpe mulighed for dig til at få indflydelse og sætte dit præg på en stor, international virksomhed,” siger Indkøbsdirektør Ulrich Chrone.

 

Velkommen til HusCompagniet

Med over 40 år på bagen er vi Danmarks største producent af typehuse. Opskriften på den succes, vores virksomhed bygger på, finder du i den høje kvalitet, som vores kunder forventer. Med produktion i både Danmark og Sverige, søger vi dig til at tage hånd om vores leverandører i Danmark.

 

Skab gode relationer til danske leverandører

Som Indkøbschef refererer du til Indkøbsdirektøren. Dit arbejde inkluderer ikke ledelsesansvar på nuværende tidspunkt. Til gengæld får du det overordnede ansvar for indkøb hos vores leverandører i Danmark. Vi har kontorer i det meste af landet, men vi forstiller os, at dit primære arbejdssted vil blive på vores kontor i enten Aarhus eller Kolding.

I rollen som Indkøbschef får du ansvaret for at digitalisere indkøb i samarbejde med forretningsudvikling, da vi forestår en yderligere professionalisering af vores processer. Du vil sammen med Indkøbsdirektøren have den primære kontakt til både nye og eksisterende leverandører landet over. Du er i tæt kontakt med vores tekniske chefer og byggeledere, som holder dig orienteret om kvaliteten af de produkter, der anvendes i vores kvalitetshuse. Derudover er du løbende opmærksom på reklamationer, og du bemærker, hvis de tekniske chefer oplever udfordringer med et produkt. Du vil professionalisere og klargøre indkøbsprocesser –mere specifikt kommer du til, at:

  • Deltage i optimeringen af vores processer
  • Digitalisere indkøb i samarbejde med den valgte leverandør
  • Holde økonomi løbende opdateret 
  • Udarbejde og være ansvarlig for samarbejdsaftaler med vores leverandører
  • Opsøge nye leverandører
  • Hjælpe med at udarbejde kontrakter sammen med vores tekniske chefer
  • Sikre, at showrooms er opdateret i samarbejde med de valgte leverandører i samarbejde med vores indkøbsassistent

”Viser du, at du kan optimere samarbejdsaftalerne og logistikken hos vores leverandører uden, at det påvirker indkøbsprisen, og at du kan fastholde det høje niveau af kvalitetsprodukter, som vi anvender i vores produktion - så skaber du det fundament, som vores arbejde hviler på,” fortæller Ulrich.

 

Få frihed til at gøre dit arbejde

Hos HusCompagniet lægger vi stor vægt på at have et stærkt tillidsforhold til vores medarbejdere. Helt konkret betyder det, at du får friheden til selv at strukturere din arbejdsdag. Så længe du løser dine opgaver, bliver du ikke kigget over skulderen i de beslutninger, du træffer. Derudover sætter vi også pris på en unik arbejdskultur, hvor tonen er lige så afslappet og behagelig som det tøj, vi går i.

 

En operativ, teknisk og administrativ indkøber

Vi leder efter dig, der besidder den helt rette kombination af operationel, teknisk og administrativ tænkning. Det betyder, at du er proaktiv, fx når du opsøger nye leverandører. Du har en teknisk forståelse af produkterne og du har et godt overblik over de mange administrative opgaver, som dit arbejde indebærer. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har flere års erfaring med indkøb af varer, fx fra en trælast
  • En håndværksmæssig baggrund vil det være en fordel
  • Ledelseserfaring vil ligeledes være et plus
  • Kan arbejde med Office-pakken og i særlig grad med MS Excel
  • Taler og skriver engelsk flydende.

 

Interesseret?

Er du vores nye Indkøbschef? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via dette link: https://app.jobmatchprofile.com/hx7qgd.

Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbsdirektør Ulrich Chrone på tlf. +45 88 62 29 90.

Vi glæder os til at høre fra dig!