HusCompagniet

 

Dine primære arbejdsopgaver

Som Financial Controller vil du få et bredt og selvstændigt ansvar i vores Koncernregnskabsafdeling med selvstændige ansvarsområder, hvor du vil være en aktiv part i optimering og effektivisering af vores månedsafslutnings- og eksterne rapportering. Dine opgaver vil være alsidige og omfatte blandt andet:

  • Udarbejdelse af årsrapport og halvårsrapport for koncernen efter IFRS
  • Udarbejdelse af trading statement
  • Konsolidering
  • Udgøre sparringspartner vedrørende skat og moms
  • Udarbejdelse af rapportering til bestyrelsen og revisionskomité samt øvrig intern rapportering
  • Optimere og effektivisere interne kontroller og processer
  • Supportere forretningen og bogholderiet med regnskabsmæssige problemstillinger og økonomiske analyser 

 

Dine kvalifikationer

Du har minimum 1-4 års erfaring indenfor controlling i en regnskabsfunktion eller som revisor fra et større revisionsfirma. Dette har du underbygget med en HD-R eller cand.merc.aud.

Du har stærke IT-kundskaber og gerne superbruger af Excel, endvidere vil erfaring med Business Central og PowerBI være en fordel.

Det er vigtigt, at du selv behersker de regnskabsmæssige principper, som ligger til grund for vores arbejde samt har en naturlig interesse i at forstå virksomheden og dens forskellige forretningsområder.

Du skal kunne bevare overblikket i forhold til koncernrapportering. Samarbejdsevner, struktur og analytiske evner vægtes ligeledes højt.

 

Hvem er du som person

Du trives med en varierende hverdag, der både indeholder overordnede opgaver på koncernniveau, men også rutineprægede opgaver.

Du evner at arbejde både selvstændigt og i samarbejde på tværs i regnskabsteamet og øvrige funktioner i koncernen samt er engageret og proaktiv. Du er udadvendt og trives i et ungt og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er et fladt hierarki og en god omgangstone.

 

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job blandt kompetente og positive kollegaer
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med et fladt hierarki og med eksponering til ledelsen
  • Bred kontakt med resten af organisationen – både til den kommercielle og den tekniske del
  • Løn og ansættelsesvilkår der matcher dine kvalifikationer
  • Tiltrædelse snarest muligt

 

Spørgsmål til jobbet?

Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Head of External Reporting, Rasmus Borsig på rbo@huscompagniet.dk eller telefon +45 51 22 35 89.

 

Ansøgningen sendes til

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning samt dit CV hurtigst muligt via følgende link: https://app.jobmatchprofile.com/fk4r7w/huscompagniet/cxfwk3/financial-controller

Ansøgningsfrist er d. 31. maj 2022.

 

Om HusCompagniet

HusCompagniet bygger hvert år mere end 1.800 hjem sammen med vores kunder, og vi er med hele vejen – i rådgivning, projektering og byggeri.  Vores kunders hjem bliver bygget på et fundament af 50 års erfaring. Vi har 15 lokale kontorer med showrooms, 8 udstillingsbyer og over 50 forskellige udstillingshuse fordelt rundt i Danmark. Vi har dygtige, lokale byggerådgivere på alle vores kontorer, der hjælper familier med at forvandle deres boligdrøm til drømmebolig. Vi hjælper også familier med at bygge drømmeboligen i Sverige, og med investorer udvikler vi skønne rækkehusområder til udlejning. Du bliver en del af et motiveret team, der sætter barren højt og har et godt sammenhold.