Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Karriere

Vi bygger karrierer- og ikke kun huse

Bliv en del af HusCompagniet

Vil du være med til at få vores kunder trygt i hus? Og vil du være en del af en virksomhed, der har et stærkt fællesskab og vægter trivsel på jobbet højt? I HusCompagniet driver vi en ansvarlig forretning, der fremmer det fulde potentiale af vores medarbejdere.

HusCompagniet er Nordens største husbygger. Vi er en børsnoteret virksomhed med en stærk, transparent økonomi. Vores kunders hjem bliver bygget på indsigt og et fundament af mere end 50 års erfaring, og vi har branchens største kundetilfredshed – på grund af vores dygtige, servicemindede og engagerede medarbejdere.

I HusCompagniet har vi en travl hverdag med mange forskellige opgaver, men der er altid plads til et godt grin, og vi prioriterer socialt samvær, både i de enkelte teams og på tværs af faggrupper, højt. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi er samtidig meget imødekommende ift. arbejdstilrettelæggelse, ligesom vores medarbejdere også altid er klar på at give den en ekstra skalle, når det kræves. På den måde når vi bedst vores fælles mål og skaber fortsat succes – som én stor, positiv familie.

Hvad kendetegner HusCompagniet som arbejdsplads?

Jeg vil klart anbefale HusCompagniet, hvis du gerne vil arbejde sammen med søde kollegaer i en spændende branche med masser af muligheder

Martin Knuppert-Hansen, Byggerådgiver

Vi passer godt på vores arbejdskultur

Som ny medarbejder bliver du en del af en virksomhed, der prioriterer et godt arbejdsmiljø og høj trivsel. Vi gennemfører årlige trivselsundersøgelser og lægger stor vægt på at involvere, respektere og anerkende alle medarbejdere – uanset forskellighed. Hos HusCompagniet ser vi mangfoldighed og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle, uanset køn, seksualitet, etnisk tilhørsforhold eller religion, til at søge job hos os.

Hos HusCompagniet er vi altid på udkig efter dygtige og engagerede kolleger, der ønsker at være med til at skabe kvalitetshuse og gode kundeoplevelser. Vi tilbyder spændende jobmuligheder på tværs af fagområder – både på byggepladserne, på kontoret og i vores projekter. Uanset om du er specialist, leder eller i starten af din karriere, får du mulighed for at udvikle dig i en virksomhed med høje ambitioner, et stærkt fællesskab og et tydeligt fokus på samarbejde.

Ledige stillinger

Byggeleder, Sønderjylland
Projekteringsleder/Tegnestueleder, Ringsted
Salgschef, Kolding og Esbjerg
Tilbudschef, B2B, Virum
Projektleder, Virum eller Odense

Du er velkommen til at oprette dig i vores jobagent – så hører du automatisk fra os, når vi slår en stilling op, der matcher dine kriterier.

Landsdækkende virksomhed

HusCompagniet har kontorer med showrooms, udstillingsbyer og forskellige udstillingshuse i hele Danmark. På alle vores kontorer har vi dygtige medarbejdere, der hjælper vores kunder med at forvandle deres boligdrøm til deres drømmebolig. Med kyndig rådgivning om alt fra arkitektur, materialevalg og indretning til vedvarende energi er de i trygge hænder. En af grundstenene i HusCompagniet er netop, at vores kunder skal føle sig trygge. Det gør de bl.a. ved, at vores medarbejdede sikrer et tårnhøjt serviceniveau, og at de holder dem godt orienteret under hele deres forløb hos os.

Introdag for nye medarbejdere

Som ny medarbejder bliver du inviteret til en fælles introdag, hvor du sammen med andre nye kolleger får indsigt i, hvilken virksomhed HusCompagniet er. Du bliver introduceret til vores kultur, værdier og den måde, vi samarbejder på i hverdagen.

Discovery Insights Personprofiler

I HusCompagniet arbejder vi med Discovery Insights personprofiler, som er et værktøj vi bruger til at blive klogere på os selv - og hinanden.  Det styrker både vores kommunikation og samarbejde i hverdagen.  

Har du nogle spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte HR-chef Anna Schøning, hvis du har spørgsmål til HusCompagniet som arbejdsplads eller selve rekrutteringsprocessen. 

Telefon: +45 8862 2111
Mail: asm@huscompagnite.dk