Det begynder med en drøm

Et nyt husbyggeri begynder næsten altid med en drøm. En drøm om at bygge sit eget hus og sætte sit præg på dét, der skal være familiens fremtidige hjem.

Lad idéerne spire frem
Hvordan ville jeres hjem se ud, hvis I kunne bestemme selv? I starten er det vigtigt, at I forholder jer åbent over for hinandens idéer og ønsker. Noget, der først lød som en skør tanke, kan sagtens ende med at blive nøglen til jeres nye indretning. Jeres idéer vil give huset personlighed.

Høst inspiration
I inspirationsfasen skal sanserne vækkes. Kig i boligmagasiner, kør en tur og se på andre folks huse. Tag til byggefirmaernes udstillinger og gå til åbent-hus arrangementer, så I kan se, fornemme og føle materialer og farver. På den måde vil I kunne spore jer ind på jeres egen stil.

Hvad ønsker I jer?
Sørg for at tænke både det æstetiske og det praktiske igennem. Hvilke farver kunne I tænke jer indenfor og udenfor? Skal huset have vandrette eller skrå lofter? Vil I have ovenlys? Og hvad med en overdækket terrasse eller en carport? Lav en ønskeliste med alt, hvad I kunne tænke jer. Så kan I undersøge senere, om og hvordan jeres ønsker kan realiseres.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Start typing and press Enter to search