- Forside
- Forside
- Hustyper og arkitektur
- Gå på opdagelse hos vores kunder
- Lea og Lars - 715435
Flerfamiliehus til tre generationer
Lea og Lars har sammen med Leas forældre, Pia og Bent, bygget et moderne flerfamiliehus på 250 m² med plads til tre generationer.
Lea og Lars drømte om mere natur, mere ro og et hjem, hvor familien kunne være tættere på hinanden i hverdagen.
Sammen med Leas forældre, Pia og Bent, byggede de derfor et moderne flerfamiliehus på 250 m² på den naturgrund, hvor Pia og Bent havde boet i mange år.
Tanken om at bo tættere sammen havde længe været en tilbagevendende idé i familien: “Vi har altid sagt det lidt for sjov – at Lea og Lars jo bare kunne flytte herud til os,” fortæller Bent med et grin.
For Lea og Lars tog det dog tid at vænne sig til tanken om at bo så tæt på familien. Men efterhånden begyndte de at se værdien i både naturen, hverdagen og muligheden for at skabe et hjem, hvor fællesskab og privatliv kunne gå hånd i hånd.
I dag bor familien side om side i hver deres afdeling med plads til både nærvær og privatliv i hverdagen.
At bygge i landzone krævede tæt dialog
Familiens grund lå i en landzone, og det gjorde processen mere kompleks end et traditionelt byggeprojekt.
I modsætning til byggegrunde i byområder findes der ikke en detaljeret lokalplan med faste rammer for, hvordan huset må se ud. Derfor krævede projektet løbende dialog med kommunen om både husets udformning og anvendelse af grunden.
Familien oplevede blandt andet udfordringer med ønsket om at bevare det eksisterende hus på grunden som anneks, fordi kommuner som udgangspunkt er tilbageholdende med flere beboelsesbygninger på samme matrikel.
Derudover kan en landzonetilladelse tage adskillige måneder at få godkendt, før selve byggetilladelsen kan behandles. Her oplevede familien stor værdi i sparringen med HusCompagniet gennem hele processen.
“Hver gang kommunen kom med nye krav, hjalp HusCompagniet os videre og fandt nye løsninger,” fortæller Lea.
For familien gjorde det en stor forskel at have en fast kontaktperson, som kendte projektet og kunne rådgive dem gennem den længere myndighedsproces.
Hver gang kommunen kom med nye krav, hjalp HusCompagniet os videre og fandt nye løsninger.
Lea og Lars
Tre tips hvis du skal bygge i landzone
Vær forberedt på en længere myndighedsproces
En landzonetilladelse kan tage flere måneder, og processen kræver ofte dialog med kommunen undervejs. Udnyt ventetiden til f.eks. at besøge udstillingshuse og samle inspiration til planløsning, materialer og funktionelle løsninger.Undersøg mulighederne tidligt
I landzone er der sjældent faste rammer som i en lokalplan. Derfor er det vigtigt tidligt at afklare, hvad der kan godkendes på grunden.Udnyt rådgivningen hos HusCompagniet
Når man bygger i landzone, vil man møde mange regler og krav undervejs i processen. Derfor kan det være en stor fordel at have erfarne rådgivere med, som kender myndighedsprocesserne og kan hjælpe med at finde løsninger, hvis der opstår udfordringer.
Klimatiltag tænkt ind fra start
Huset er opført med fokus på at håndtere et mere omskifteligt klima. Grunden ligger lavt, og derfor valgte familien at hæve huset over det eksisterende terræn for at sikre, at regnvand ledes væk fra huset i stedet for ind mod fundamentet.
“Vi valgte blandt andet at hæve huset, fordi grunden ligger lavt, og vi gerne ville fremtidssikre det,” fortæller Bent.
Løsningen gav samtidig mulighed for at genanvende mere af overskudsjorden fra udgravningen på egen grund, så familien kunne reducere udgifterne til bortkørsel af jord.
Lea og Lars' favoritløsninger
Store vinduespartier
Fra begyndelsen var det vigtigt, at huset blev tænkt sammen med naturen omkring det. Derfor prioriterede vi store vinduespartier højt, så huset åbner sig mod haven og markerne omkring os. Og vi elsker resultatet.
Husets hjerte
Køkken-alrummet er blevet husets naturlige centrum. Her samles familien både til hverdag, højtider og når vi har gæster
Vores badeværelse
Vores store badeværelse er blevet et af vores yndlingsrum med det store glasparti og det flotte lysindfald. Det føles næsten som at have naturen med helt ind i rummet.
En boligform med fremtidens behov i fokus
Pia og Bent havde også et ønske om at fremtidssikre deres bolig. Deres tidligere hjem var blevet upraktisk med flere niveauer, og derfor ønskede de løsninger, der kunne fungere mange år frem.
Det nye hus er derfor indrettet med fokus på både tilgængelighed og hverdagsliv med blandt andet niveaufri adgang, brede døre og rummelige badeværelser.
“Vi ville gerne bygge noget, der også fungerer, når man bliver ældre,” fortæller Bent.
Pia og Bents favoritløsninger
Køkkenet med udsigt
Vi er især glade for køkkenet med de gode praktiske løsninger og den fantastiske udsigt til de grønne omgivelser.
Sofaområdet
Sofaområdet er et af vores favoritspots i huset. Her er masser af lys, og vi kan sidde og nyde udsigten til naturen året rundt.
Fremtidssikring
Det betyder meget for os, at huset er tænkt til fremtiden med blandt andet niveaufri adgang, brede døre og gode rummelige løsninger.
Familiens plantegning
Familiens bedste tips til at bygge nyt
Tag udgangspunkt i jeres hverdag
Tænk over, hvilke løsninger der allerede fungerer godt i jeres nuværende hjem – og tage dem med videre.
Besøg udstillingshuse for inspiration
Det gør det lettere at træffe beslutninger om både indretning, materialer og funktionelle løsninger.
Få professionel rådgivning
Familien havde både byggesagkyndig og økonomisk rådgivning med gennem processen. “Det gav ro i maven og gjorde, at vi kunne fokusere på glæden ved projektet.”
Et hjem med plads til både nærvær og privatliv
I dag har familien boet i huset i omkring et år, og de mærker tydeligt, hvordan hverdagen er blevet lettere og relationerne tættere.
Børnene kommer naturligt forbi hos bedsteforældrene, og familien hjælper hinanden mere i det daglige.
“Det er helt naturligt for børnene at komme og give et kram, fordi vi ses så tit,” fortæller Pia.
For familien er huset derfor blevet mere end bare et byggeri. Det er et hjem, der er skabt til både fællesskab, natur og fremtiden.
Kig også indenfor hos
Moderne parcel med masser af opbevaring
Moderne parcel med klassisk udtryk