Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Murermestervilla i klassisk stil

Carina og Christian har bygget en klassisk murermestervilla på 197 m² til dem selv og deres to børn.

Hvordan slår man drømmen om en klassisk murermestervilla sammen med drømmen om noget nyt og vedligeholdelsesfrit? Man gør som Carina og Christian. Få parrets historie her.

Et nybygget hus, der skulle ligne et gammelt hus. Det var målet for Carina og Christian, som drømte om en klassisk murermestervilla tro mod omgivelserne, men helst uden hverken vedligeholdelse eller høje varmeregninger. Parret boede allerede i et nybygget hus og havde svært ved at se, hvordan de kunne omstille sig til noget andet.

Derfor besluttede Carina og Christian sig for at bygge et nyt hus, der skulle ligne et gammelt hus, til dem selv og deres to sønner på seks og syv år. Og hvordan gør man så det?

”Vi gik på jagt efter inspiration i gamle huse og noterede detaljer som gesims, sokkel, stuk og rosetter og tog det med os,” forklarer Carina.

”Alt fra armaturer, spejle, postkasse og husnummer til farver og fliser er valgt med udgangspunkt i, hvad man gjorde engang,” fortsætter hun.

Særligt har Carina og Christian ladet sig inspirere af farverne på gamle badehoteller, som også gav inspiration til tæppeløberen i søgræs på den smukke blå og detaljerige trappe.

Jeg græd næsten en lille glædeståre, da jeg så vores blå trappe færdig første gang. Den trappe er nok det, jeg er allermest glad for.

Carina og Christian

En god proces med masser af samspil

For Carina og Christian stod det klart helt fra start, at de gerne selv ville være en rigtig stor del af hele processen lige fra udformning til opførelse, og derfor var den gode kemi med deres team i HusCompagniets afgørende.

”Vores byggeleder var eminent, og vi havde et godt samspil. Vi holdt os ikke tilbage med at komme med forslag, som han tog godt imod, og vi oplevede, at alt kunne lade sig gøre,” fortæller Carina.

Carina og Christians favoritløsninger

Husets stil

Vi elsker det udtryk, vi har fået skabt på huset udvendigt ved hjælp af gesimsen, de sprossede vinduer og karnappen, som både understreger og fremhæver husets stil.

Murværkets udtryk

Vi er glade for, at vi lod pudsen på husmuren være. Normalt afrenser HusCompagniet murværket inden aflevering, men det fravalgte vi, fordi huset ikke måtte se for poleret ud.

Den blå trappe

Vores blå trappe. Jeg græd næsten en lille glædeståre, da vi så den færdig første gang. Den er leveret i en smuk blå inspireret af farver fra Svinkløv Badehotel. Den trappe er nok det, jeg er allermest glad for.

Badeværelset

Vi elsker vores badeværelse nedenunder. Vi har indrettet det med inspiration fra et hotel, vi boede på i Hamborg.

Vasketøjsskakten

Vores geniale vasketøjsskakt, som vi har fået bygget ind i et skab op ovenpå. Der er et hul i bunden af skabet, så vasketøjet lander i bryggerset.

Akustikpuds

At vi valgte akustikpuds i stedet for akustikfelter, fordi det passer langt bedre til huset. Det er egentlig ikke en løsning, mange tænker over, fordi det ser så naturligt ud, men det er noget af det, vi er allermest glade for, fordi det netop er tro mod stilen.

Tilvalg af det rustikke

Samtidig er parret gået efter at skabe et så rustikt udtrykt som muligt på det udvendige, hvorfor de f.eks. fravalgte at få afrenset deres murværk inden overtagelse.

”Huset måtte ikke se for poleret ud, og der er faktisk flere, der har taget fejl og troet, at vores hus var en oprindelig murermestervilla, som vi blot havde i istandsat,” forklarer Carina og understreger, at det netop var pointen.

Et åbent hjem, hvor livet skal leves

Selvom æstetikken har været en topprioritet for Carina og Christian, skal der ikke herske nogen tvivl om, at familiens hjem er til for at blive levet i.

”Vores hjem er en banegård, hvor døren altid er åben for venner og familie. Her er ofte fyldt af mennesker, hvilket sagtens kan gå hånd i hånd med, at vi har kredset rigtig meget for detaljen og æstetikken,” forklarer Carina, som understreger, at den gennemførte æstetik netop er med til at gøre, at hun og familien føler sig hjemme i huset og kan slappe af. ”Vi har fokuseret på, at detaljerne får lov at stå frem på simpel og enkel vis. Det skaber en ro for os, at det er dejligt og lækkert at se på.”

Carina og Christians plantegning

Oplev detaljerne - klik på billedet

Gå på opdagelse i huset

Carina og Christians bedste tips til at bygge nyt

  • Sæt god tid af til at samle inspiration – og undersøg, undersøg, undersøg. Lad være med at undervurdere, hvor lang tid det kan tage at nå frem det til rigtige.

  • Vi er så lykkelige for, at vi turde give den gas, så prøv at udfordre det gængse.

  • Husk, at alt i forhold til indretning ikke behøver være totalt færdigt ved overtagelse. Det er okay at kunne arbejde videre med det. Man er ofte nødt til at prioritere undervejs i processen, og vi har f.eks. valgt at vente med at købe de helt perfekte dørgreb for så til gengæld af kunne få andre ting på plads fra start.

Vores byggeleder var eminent, og vi havde et godt samspil. Vi holdt os ikke tilbage med at komme med forslag, som han tog godt imod, og vi oplevede, at alt kunne lade sig gøre.

Carina og Christian

Kig også indenfor hos

Palævilla med klassiske detaljer

Moderne funkis i genbrugsmursten

Moderne parcel med klassisk udtryk