Fra den dobbelte carport har man direkte adgang til husets bryggers. Huset rummer desuden separat entré til gæster, hvorfra man tilgår husets store køkken/alrum. I den ene ende af huset er lavet en afdeling med 3 gode værelser med eget badeværelse. Køkken/alrummet er orienteret mod den private baghave mod vest, hvor der er lavet store vinduespartier samt ovenlys for at give maksimalt lys og udkig til haven. Fra køkken/alrummet er der lavet franske døre ind til en god størrelse stue. Fra stuen tilgår man forældreafdelingen bestående af stort walk-in, soveværelse, samt et forældrebadeværelse med deobbeltbrus i en stor bruseniche.
Fra stuen er der også udgang til en dejlig overdækket terrasse, hvor bl.a. man kan nyde den milde aftensol fra vest. Huset er særdeles godt indrettet med mange gode detaljer og med flere afdelinger, der giver både god plads og mulighed for at være sig selv. Alt i alt et hus med optimal udnyttelse af de 172 m2.