Huset er et godt bud til den store familie eller bare dem som prioriterer ekstra plads til f.eks. kontor, hobbyrum eller hvad det måtte være. Plads og rummelighed er vægtet højt i dette spændende vinkelhus på 203,5 m2 med stor integreret carport. Børnene har sin helt egen afdeling med 3 værelser og eget badeværelse, hvorimod husets soveværelse samt ekstraværelse ligger med praktisk adgang fra køkken/alrum.
Med det samme man træder ind i huset, vil man opleve hvordan der er tænkt over detaljerne. Det store åbne køkken/alrum har elegant niveauforskel ned til stuen som har et stort sansevindue mod vest hvor man kan nyde aftensolen.
Huset fremstår generelt stilrent med det elegante hvide køkken/alrum med praktisk minialkove, stålarmaturer, vinrummet i glas samt de store vinduespartier. Husets voksenafdeling har sit helt eget badeværelse med badekar, så man rigtig kan slappe af.
Boligens entré er elegant og rummelig med siddebænk og masser af opbevaringsplads. Fra alrummet er der adgang til den store sydvestvendte terrasse, så man kan få en optimal udnyttelse af solen hele dagen.