HusCompagniet

Oprindeligt er stilen udviklet i perioden 1915-1930. Designmæssige referencer til begyndelsen af det forrige århundrede er meget populært både i arkitektur og indretning, og murermestervillaen er et særlig smukt eksempel på arkitektur, der matcher de fleste boligområder godt, og lægger op til en romantisk og hyggelig indretning.

Stilen byder på flotte, murede effekter, eksklusive vinduer og fyldningsdøre i træ. Selv om det er blevet nemmere – og billigere – at lave en flot trætrappe, er det gode håndværk stadig i fokus, når nutidens murermestervillaer opføres.