Forskudt længehus på 200 kvm

Boligen er opført som et forskudt længehus på 200 kvm med to terrasser, hvoraf den ene er overdækket. Til huset hører en sammenbygget dobbelt carport, som giver plads til både cykler og biler.

Huset er bygget i en moderne arkitektur med ensidig taghældning og tagpap på taget. Der er skrålofter i hele huset, hvilket giver en god rumfornemmelse og binder alle rummene flot sammen. Huset byder på mange spændende detaljer og et helt unikt lysindfald gennem ekstra høje vinduespartier i køkken/alrummet og stuen.

Boligens entré er elegant og rummelig. Med en rå murstensvæg har man trukket husets facadesten med ind i huset og lavet en flot garderobeløsning med plads til familiens overtøj. Huset er indrettet med en børneafdeling i den ene ende af huset, som indeholder to store børneværelser og et badeværelse. I den anden ende finder man husets soveværelsesafdeling der indeholder en åben kontorniche, soveværelse, badeværelse samt en stor skabsvæg med masser af plads.

Med et par trin kan man gå ned i husets største rum; køkken/alrum og stue, der med sit skråloft giver en fantastisk loftshøjde med et godt lysindfald og plads til hele familien. Fra stuen kan man gå direkte ud på den overdækkede terrasse, der er orienteret mod sydvest, så man kan få en optimal udnyttelse af solen hele dagen.

Åben lørdag og søndag kl. 13-16

Grundareal: 1.053 kvm
Pris: 4.645.000,-

Interesseret i at høre nærmere?

  • Vi ser frem til at kontakte dig hurtigst muligt.
    - Når du trykker send her, afgiver du samtykke til, at vi fremover må henvende os til dig på e-mail og telefon. Vores henvendelser indeholder god information om husbyggeri og konkrete tilbud. Vi behandler dine personoplysninger med stor omtanke, og som beskrevet i vores  persondatapolitik  Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Start typing and press Enter to search