Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Forside
  3. Gode råd

Gode råd er der nok af

Vores bygger på indsigt. Her kan du læse lidt mere om, hvad du kan forvente, når du bygger med os.

Hvis du overvejer at bygge et nyt hus, kan du få mange gode råd med på vejen. Fra familie, venner og kolleger. Måske også fra andre, der har bygget nyt.

I HusCompagniet har vi bygget enfamiliehuse i over 50 år. Vi bygger på indsigt og viden fra alle de familier, vi har hjulpet trygt i hus. Det er fundamentet i vores rådgivning.

Har du tænkt over, ...

... hvordan akustikken i dit hus påvirker din dagligdag og trivsel?

Det har vi.

Kender du det, når en emhætte, du egentlig ikke havde bemærket, pludselig slukkes, og du tænker: Ah, hvor skønt? Det siger lidt om, hvor meget lyd og god akustik betyder for atmosfæren i dit hus.

Hos HusCompagniet rådgiver vi om, hvordan du kombinerer materialer for at optimere akustikken – fra vægge og lofter til gulve. Vi hjælper med placering af tekniske installationer og tilbyder støjreducerende løsninger som akustiklofter, akustikgulve og stabeldøre.

Selv små justeringer, som valg af gardiner eller ekstra støjdæmpning på ventilationsanlæg, kan gøre en stor forskel. Med den rette rumudformning, loftshøjde og valg af materialer sikrer vi, at dit hus ikke kun ser godt ud, men samtidig er rart at være i.

Da det er meget individuelt, hvor lydfølsom, man er, anbefaler vi dig at besøge vores udstillingshuse, hvor du kan opleve, hvordan forskellige akustikløsninger påvirker dig.

... hvordan du kan få huset til at føles større - på samme m²?

Det har vi.

Når inde- og uderum spiller sammen, føles huset både større, lysere og mere levende – året rundt.

Hos HusCompagniet tænker vi placering, orientering og adgang til udearealer ind fra starten. Vi rådgiver dig om, hvordan huset bør vende i forhold til udsigt, solens gang og vindretninger, og hvordan du skaber naturlige forbindelser mellem stue, køkken, soveværelse og terrasse. Ofte handler det ikke om at bygge større, men om at få pladsen til at føles rigtig. 

Med store skydedøre, overdækkede terrasser, adgang fra flere rum og strategisk læ for vinden, får du et hjem, hvor livet flyder frit mellem ude og inde. 

Besøg vores udstillingshuse og oplev, hvordan gennemtænkte uderum gør hele huset bedre 

Et personligt og skræddersyet hus

I HusCompagniet tegner vi dit hus helt fra bunden. Sammen med dig gennemgår vi de små dagligdagssituationer, som har så stor betydning for husets funktionalitet og brug.

Skal der f.eks. være plads til at lave mad og lektier i køkkenet på samme tid? Så tænker vi det ind i indretningen fra start. Sammen med jer.

Alle familier er forskellige. Hos HusCompagniet afspejler din families unikke rutiner de anbefalinger, vi kommer med - både til planløsning og materialevalg.

Har du tænkt over, ...

...hvordan dit valg af mursten, vinduer og døre påvirker dit hus' CO2-aftryk?

Det har vi.

Små justeringer i plantegningen eller materialevalget kan gøre en stor forskel for klimaregnskabet – uden at det koster ekstra. Faktorer som murstenstype, vinduesareal, fundament, husets udformning og valg af varmekilde spiller en vigtig rolle i LCA-beregningen.

Hos HusCompagniet har vi forberedt os grundigt på klimakravene, som trådte i kraft 1. juli 2025. Vores egne eksperter har udviklet et værktøj, der guider dig tidligt i designprocessen, så dit hus overholder alle krav.

... hvor meget indeklimaet betyder for dit nye hus?

Det har vi.

Når du bygger nyt, får du en unik mulighed for at skabe et sundt hus, hvor betingelserne for komfort og trivsel er i top.

Et godt indeklima starter med optimeret dagslys og effektive ventilationsanlæg, som automatisk udskifter luften og gør hjemmet friskt og behageligt. Et andet vigtigt element er varmekomforten. Hos HusCompagniet bygger vi med gulvvarme, som giver en behagelig varmefordeling, uden kolde zoner eller træk. Du slipper for uldsokker og kolde fødder og får gulve, der inviterer til leg, træning og afslapning. Samtidig er gulvvarme energieffektivt, fordi dit hus opvarmes ved en stabil, lav temperatur. 

Valget af varmekilde spiller også en rolle. Vi gennemgår lokalplanens krav, ser på din grunds størrelse og jordbundsforhold, og guider dig gennem afgifter, så du får et klart overblik over økonomien og den optimale løsning – uanset om det gælder fjernvarme, varmepumpe, eller en kombination med solceller. 

Din byggegrund får besøg

Vi besøger altid din byggegrund. For selvom vi kan se meget på kort og i lokalplaner, er det vigtigt for os at opleve det sted, du og din familie skal bo. Vi ser bl.a. på arkitekturen i kvarteret, beplantning, veje og stier og vurderer eventuelle støjkilder. Vi ser også på sokkelkote i forhold til terrænet og de andre huse på vejen. Og sidst, men ikke mindst, ser vi på, hvordan vi sikrer optimale tilkørselsforhold.

I HusCompagniet udarbejder vi en samlet anbefaling af husets form og placering til dig.

Har du tænkt over, at god opbevaringsplads ikke bare skaber orden i huset, men også ro i hovedet

Det har vi.

Når hver ting har sin plads, bliver hjemmet ikke bare ryddeligt – det giver også mere ro i hovedet og overskud i hverdagen. Derfor er det vigtigt at tænke gode opbevarings-løsninger ind fra start, når du bygger nyt.

Hos HusCompagniet rådgiver vi om alt fra indbyggede skabe og depotrum til smarte løsninger i entré, bryggers og under trappen. Vi tager udgangspunkt i jeres behov og hverdag, så opbevaringen bliver en naturlig og smuk del af boligen og ikke en eftertanke.

Vores kunders bedste råd

Det er altid en fornøjelse for os at besøge vores kunder, og se det hus, vi har bygget til dem, når de er kommet helt på plads. 

Vi elsker også at spørge dem om, hvad der er deres bedste råd til kommende nybyggere. 

Sisse og Peter

-Nybyggere 2021

Vær modig og spring ud i nogle valg, som måske ikke er de mest traditionelle, men som er personlige.
Det er i hvert fald det, der gør at vi i dag føler, at vores hus er vores og noget helt særligt.

Sine og Mark

-Nybyggere 2022

Brug pengene på selve huset, og invester i de store ting, f.eks. jordvarme, ekstra loftshøjde og gode gulve.

Andre ting kan man vælge til senere. 

Lene og John

-Nybyggere 2023

Vær godt forberedt, når I kommer til møder. Det giver det bedste resultat. Vi forberedte os f.eks. specifikt til el-mødet ved at undersøge nøje, hvordan el og belysning var indrettet i flere forskellige udstillingshuse.

Kundetilfredshed betyder alt for os

Med mere end 29.000 afleverede enfamiliehuse har vi godt styr på processen, kvaliteten og detaljerne. På Trustpilot har over 6.971 tilfredse nybyggere givet os en samlet score på 4,9 ud af 5 mulige. Det giver os en førsteplads i branchen.

Det er vi stolte af. For kundetilfredshed betyder alt for os. Udover Trustpilot beder vi alle vores kunder om at vurdere os to gange, mens de bygger med os. Det resultat gav os i 2025 en Net Promoter Score® på 62.

Det er vi også meget stolte af. Og hvis vi sammenligner os med andre brancher, er det et rigtig godt resultat. Den danske bankbranches best-in-class er i 2025 på NPS® 45 og dagligvarebranchen på NPS® 32.

 

  • *Kilde: NPS® Benchmarks 2026 | Loyalty Group