Lavenergihuse på dine præmisser
En grønnere hverdag
Når man bygger lavenergihuse, bygger man samtidigt hjem med lave driftsomkostninger. Der er altså både gevinst for miljøet og for din økonomi. På denne måde får du, hvis du bygger et lavenergihus, mere råderum i hverdagen. Men hvordan sikrer vi, at vores lavenergihuse virkelig gør hverdagen grønnere?
Først og fremmest overholder vi selvfølgelig det gældende BR18 bygningsreglement, der stiller skrappe krav til nybyggeriers energiforbrug, herunder krav om bedre isolering af nye boliger.
HusCompagniets standard
Alle vores huse har 190 mm isolering i væggene, 555 mm på loftet og 360 mm i gulvet. I er med andre ord pakket godt ind i jeres nye drømmehjem. Vi bruger kun energirigtige ruder i vores lavenergihuse, og du får endda 3-lags glas, som holder endnu bedre på varmen. På den måde kan du få masser af lys, uden at det går ud over varmeregningen. Det er lavenergihuse, der giver mening for os.
Der skal frisk luft til, hvis man vil holde et godt indeklima og mindske risikoen for allergi. Men for at undgå, at al varmen bliver tabt, når man lufter ud, er alle HusCompagniets hjem udstyret med genvindingsanlæg som standard. Her bliver den varme luft fra badeværelser og køkken brugt til at varme den friske luft op.
Gå hele vejen med lavenergi
Vi kan også sætte solceller på dit tag eller etablere et jordvarmeanlæg. Begge er initiativer er yderligere skridt på vejen til dit energirigtige drømmehus. Husk, at selvom du bygger grønt, behøver du ikke begrænse dig.
Hos HusCompagniet kan du sagtens få det hele: Frihed. Personlighed. Tryghed.