Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Forside
  3. Byg med os
  4. LCA og klimakrav

Hvad er CO2-aftrykket på dit nye hus?

Når du bygger med HusCompagniet, laver vi klimaberegningen på dit hus og sikrer, at den lever op til gældende lovkrav.

Hvad er en klimaberegning (LCA) – og hvorfor er den vigtig?

• Når du bygger nyt hus, skal husets klimapåvirkning beregnes. Det sker gennem en såkaldt LCA, der står for Life Cycle Assessment. Klimaberegninger har været et lovkrav for alle nye boliger siden 1. januar 2023.

• Siden 1. juli 2025 har der desuden været grænser for, hvor stor klimapåvirkningen fra et nyt hus må være. For enfamiliehuse er grænseværdierne:

• 6,7 kg CO₂e/m²/år for selve bygningen
1,5 kg CO₂e/m²/år for byggeprocessen

• I LCA’en beregnes klimapåvirkningen fra blandt andet de materialer og løsninger, der indgår i huset. Det betyder, at eksempelvis valg og mængde af materialer har betydning for husets samlede klimaregnskab.


Hvordan sikrer vi, at dit nye hus lever op til klimakravene?

• Hos HusCompagniet har vi vores egne LCA-eksperter og har udviklet et værktøj, der gør det muligt at estimere husets LCA allerede tidligt i designprocessen. Kort sagt: Vi regner, mens vi tegner.

• Vores tegnestue kan løbende følge den forventede klimapåvirkning, mens dit hus bliver tegnet. På den måde kan vi tidligt se, om der er behov for justeringer – og den viden deler vi naturligvis med dig.

• Som bygherre kan du derfor forvente tæt dialog og rådgivning om de valg, der kan have betydning for husets LCA – eksempelvis materialevalg og husets udformning.

Hvor kommer husets CO2-aftryk fra? 

Byggematerialer gennem livscyklus

Byggematerialerne og evt. udskiftning af disse i løbet af husets levetid samt forbehandling og bortskaffelse ved endt levetid står for godt 93%* af CO2-aftryk fra huset.

Byggeprocessen

CO2-aftrykket fra transport af byggematerialer, brændstofforbrug og affald på byggepladsen står i gennemsnit for knapt 17 %* af det samlede CO2-aftryk fra huset og byggeprocessen.

Den energi, huset bruger de næste mange år

Opvarmning af huset fylder i gennemsnit godt 7 %* af CO2-aftrykket fra huset. Den lave andel skyldes både, at huset har energimærke A, og at man i klimaberegningen antager, at energiforsyningen i Danmark de kommende år gradvist bliver mere vedvarende.

Evt. nedrivning

Hvis du vælger at rive et gammelt hus ned for at kunne bygge et nyt på grunden, kommer CO2-aftrykket fra den energi, der går til at rive det gamle hus ned samt affaldsbehandling og forberedelse til genbrug og genanvendelse.

To gode eksempler på huse, der lever op til grænseværdierne for LCA

168m² - Klassisk parcel

  • Facade: RT473 BS Prima Como m/gråhvid fuge

  • Tagbeklædning: Tegltagsten - Creaton Melodie V. Meyer

  • LCA: 6,4 CO₂-ækv./m²/år.

189m² - Funkis

  • Facade: RT496 Prima Messina/ufarvet funktionsmørtel

  • Tagbeklædning: Tagpap

  • LCA: 6,2 CO₂-ækv./m²/år

Ofte stillede spørgsmål om klimakravene blandt kommende nybyggere

Er det blevet dyrere at bygge nyt efter de nye krav?
Nej. Justeringer af plantegning og udformning af huset eller valg af andre materialer koster ikke nødvendigvis mere. 

Gør valg af energikilde en forskel?
En luft/jord-til-vand-varmepumpe har en lidt lavere klimapåvirkning end fjernvarme. Solceller kan være med til at sænke husets klimapåvirkning, da de producerer vedvarende elektricitet.

Hvilke materialer og løsninger har stor indflydelse på LCA?
Type af mursten
Glasareal (vinduer/døre)
Fundament/ekstra fundering
Forskudte vinkler og spring = ekstra materialer 
Garager indbygget under samme tag

Hvad gør HusCompagniet for at leve op til nuværende grænseværdier for LCA?

Vi arbejder målrettet på at reducere CO₂-aftrykket fra vores huse og leve op til de gældende klimakrav.

  • Vi vælger materialer med lavere CO₂-aftryk
    Som standard bruger vi en række materialer med et lavt CO₂-aftryk, blandt andet porebeton og isolering.

  • Vi giver dig mulighed for at vælge
    For materialer, du selv vælger – f.eks. mursten – tilbyder vi flere løsninger med et lavere CO₂-aftryk. Det gør det nemmere at træffe et mere klimabevidst valg uden at gå på kompromis med husets udtryk. Læs mere her.

  • Vi prioriterer dokumenterede materialer
    Vi foretrækker materialer med en miljøvaredeklaration (EPD), så vi kan sammenligne produkternes CO₂-aftryk på et dokumenteret grundlag.

  • Vi samarbejder med vores leverandører
    Sammen med vores leverandører arbejder vi løbende på at reducere CO₂-aftrykket fra de huse, vi bygger.

Hvad gør HusCompagniet for at være på forkant med klimakravene?

Vi forbereder os allerede nu på fremtidens skærpede klimakrav – samtidig med at vi ønsker at bevare kundernes valgfrihed.

  • Vi bygger til fremtidens krav
    Nye udstillingshuse opføres, så de overholder en grænseværdi på 6 kg CO₂e/m²/år, som forventes at blive den næste lovbestemte grænseværdi.

  • Vi vil bevare din valgfrihed
    Gennem produktudvikling, optimerede konstruktioner og nye løsninger arbejder vi på at reducere husenes CO₂-aftryk, så skærpede klimakrav påvirker dine valgmuligheder mindst muligt.

  • Vi bruger data til at blive bedre
    Vi samler data fra vores klimaberegninger for at blive klogere på, hvilke materialer og arkitektoniske valg der har størst betydning for husets CO₂-aftryk.

  • Vi udvikler nye løsninger med vores leverandører
    Sammen med vores leverandører udvikler og afprøver vi materialer og løsninger med lavere CO₂-aftryk – eksempelvis produkter med en større andel genanvendte råvarer.

Mød vores eksperter

Vi har et af Danmarks stærkeste LCA-teams

Vi har arbejdet med klimaberegninger siden 2019, og siden lovkravet om klimaberegninger på alle nye huse trådte i kraft den 1. januar 2023, har alle vores kunders huse fået en klimaberegning. Her kan du møde vores eksperter, som laver LCA-beregningen på dit hus.

Elisabeth H. Wærsted

Elisabeth Heimdal Wærsted er HusCompagniets bæredygtighedchef og er en del af Forretningsudvikling. Hun er ekspert i cirkulær økonomi og bæredygtighed. Hun har en ph.d. fra DTU i designforskning, hvorfra hun også er uddannet civilingeniør i Design og Innovation.

Laila A. Christensen

Laila Aagren Christensen er uddannet bygningsingeniør og har arbejdet med energiberegninger og energioptimering i en lang årrække. Senest har hun efteruddannet sig på klimaområdet med relevante kurser omkring Klimaberegninger/LCA-beregninger.

Mads H. Kampmann

Mads Hannibal Kampmann er uddannet bygningskonstruktør fra VIA i Aarhus, hvor han sideløbende med studiet har arbejdet meget med LCA-beregninger. I HusCompagniet arbejder han bl.a. med mulighederne for at reducere CO₂-aftrykket på forskellige konstruktionsløsninger.

Mathias G. Meyer

Mathias Galschiøt Meyer er uddannet energiteknolog fra UCL og har i flere år arbejdet med energiberegninger samt energioptimeringer af huse. Han har senest efteruddannet sig på klimaområdet med relevante kurser inden for LCA-beregninger.

Katrine Marie Sloth

Katrine Marie Sloth Svendsen er uddannet energiteknolog fra UCL. Katrine har tidligere arbejdet meget med energirammer og varmepumper, og i HusCompagniet arbejder hun nu primært med LCA-beregninger og energi. 

Anders M. Madsen

Anders Møller Madsen er uddannet energiteknolog fra Dania i Hadsten, og har i flere år arbejdet som energikonsulent med primær fokus på energimærker, trykprøvning og termografering og dertil bygningsundersøgelser. I HusCompagniet er hans primære arbejdsområder LCA beregninger og energi

Udstillingshuse

Oplev vores udstillingshuse i hele landet. Her kan du få en fornemmelse af rum, materialer og løsninger til dit eget hus.

Din byggeguide

Få overblik over hele byggeprocessen fra første idé til indflytning. Din byggeguide samler viden, råd og svar om at bygge hus.

Bestil inspiration

Få overblik over det at bygge nyt. Start med vores 2026 inspirationskatalog. Vi sender det til dig på mail eller med posten.