- Forside
- Forside
- Byg med os
- Energi
- Jord- eller luft til vand-varmepumpe
Jordvarme eller luft-til-vand varmepumpe – hvad skal du vælge?
Bliv klogere på forskellene, strømforbruget og økonomien – og find den løsning, der passer til dit nybyggede hus.
Hvad betyder stigende elpriser, hvis du har varmepumpe?
En varmepumpe bruger strøm, og derfor har elprisen betydning for, hvad det koster at varme huset op. Men i et nyt, energieffektivt hus er varmebehovet lavt, og en varmepumpe udnytter samtidig energien fra luften eller jorden til at producere varme.
Det er derfor ikke kun elprisen, der afgør din varmeregning. Husets størrelse og isolering, familiens forbrug og typen af varmepumpe har også betydning.
Når du bygger med HusCompagniet, vil vi typisk tilslutte dit hus til fjernvarme, hvis det er tilgængeligt dér, hvor du bygger. Er fjernvarme ikke en mulighed, kan jordvarme eller en luft-til-vand varmepumpe være relevante alternativer.
Jordvarme
Etablering af jordvarme kræver typisk ca. 400–500 m² fri have ved et almindeligt parcelhus. Energien hentes direkte fra jorden. Væskefyldte slanger nedgraves i cirka én meters dybde, hvor de optager den lagrede solvarme i jorden. Varmen ledes videre til en varmepumpe, som hæver temperaturen og sender energien ind i husets varmesystem.
Luft til vand-varmepumpe
Her slipper du for at nedlægge slanger, og i stedet monteres en boks udvendigt på huset, som indeholder en blæser. Ligesom ved jordvarmen bruges omgivelserne til at generere varme; luft til vand-varmepumpen omdanner varmen i luften til varme i dine gulve.
Hvor meget strøm bruger en varmepumpe i et nyt hus?
Både et jordvarmeanlæg og en luft-til-vand varmepumpe bruger strøm. Som tommelfingerregel ligger elforbruget på 1.000–3.000 kWh om året, afhængigt af blandt andet husets størrelse, familiens varme- og varmtvandsforbrug og temperaturen i huset.
Eksempel: Et nybygget hus på 180 m² bruger ca. 2.000 kWh om året til opvarmning og varmt vand. Til sammenligning bruger en gennemsnitsfamilie ca. 4.500 kWh om året på almindeligt elforbrug.
Når vi laver energiberegninger, tager vi – i tråd med Bygningsreglementet og SBi213 – udgangspunkt i en gennemsnitlig indendørstemperatur på 20 grader året rundt.
Se, hvad el og varme koster i et nybygget hus
Ulrich og Bente bor i et energieffektivt hus med luft-til-vand varmepumpe, solceller og batteri. Se deres faktiske energiforbrug og udgifter til el og varme.
Udstillingshuse
Oplev vores udstillingshuse i hele landet. Her kan du få en fornemmelse af rum, materialer og løsninger til dit eget hus.
Bestil inspiration
Få overblik over det at bygge nyt. Start med vores 2026 inspirationskatalog. Vi sender det til dig på mail eller med posten.