HusCompagniet

 

Der er igen kommet gang i boligmarkedet, og lave renter og fordelagtige lån er i dag med til at gøre drømmen om at flytte i hus til en realitet for mange mennesker. Når først beslutningen om at flytte i hus er taget, bør man overveje, om man vil købe et eksisterende hus eller bygge et nyt. I dag udbydes ældre huse ofte til billige priser, især uden for storbyerne. Der er dog mange gode grunde til at overveje at bygge et nyt hus i stedet for at renovere og vedligeholde et gammelt.

Der er mange gode grunde til at bygge et nyt hus

At bygge nyt hus betyder, at du får netop det hus, du ønsker dig. Ofte har gamle huse nogle små rum, og du vil således opleve, at du er fastlåst med hensyn til rumfordelingen. Når du bygger et nyt hus med HusCompagniet, bygger vi ud fra vores store udvalg af plantegninger, som tilpasses til netop dine behov. Vi har mere end 40 års erfaring i at omsætte vores kunders boligdrømme til drømmeboliger.
Mennesker er forskellige og har forskellige behov og ønsker. Ved at bygge et nyt hus er du sikker på, at du får det, du ønsker dig. Derudover er et nyt hus som regel billigere i det lange løb, blandt andet på grund af lav vedligeholdelse og lavt energiforbrug.

Lav vedligeholdelse

Tit kan et ældre hus købes for billige penge, men mange mennesker glemmer, at gamle huse kræver en høj grad af løbende vedligeholdelse. Det kan for eksempel hurtigt blive dyrt, hvis dit tag skal skiftes, og der skal opstilles et stillads. Hvis du bygger et nyt hus, er du derimod sikret for fremtiden, og du kan være sikker på, at vedligeholdelsen er lav.

Lavt energiforbrug

En af grundene til, at mange mennesker i dag beslutter sig for at bygge nyt i stedet for at købe og renovere eller ombygge et eksisterende hus er, at det simpelthen ikke kan betale at energirenovere et gammelt og utæt hus, så det svarer til moderne energistandarder. Selvom gamle huse har charme og en del af dem er bevarelsesværdige, går der uden tvivl noget af charmen, når der gang på gang kommer dyre energiregninger ind ad brevsprækken. HusCompagniet har mange års erfaring med at bygge lavenergihuse, og næsten alle vores huse opfylder allerede idag morgendagens energistandarder.

Det er lettere at sælge et nyt hus

Standarderne for energibesparelse bliver skarpere og skarpere, og det bliver derfor med tiden sværere og sværere at sælge et gammelt hus, uden at der skal bruges en formue på at energirenovere. Derudover er det nemmere at sælge et hus, der kræver lav vedligeholdelse.

Hvis du kontakter os, fortæller vi dig gerne mere om fordele ved at bygge et nyt hus.

Hurra for god inspiration

Lad jer inspirere af noget af det som nogle af vores mange kunder har valgt. Se eksempler på indretning og materialevalg her eller få information om vores forskellige arkitekturer og lad jer inspirere til lige netop den stil, I bedst kan lide.