Vigtig dokumentation
For os er dokumentation alfa og omega. For at sammenligne produkters CO2-aftryk bruger vi leverandørernes miljøvaredeklarationer (EPD’er), som dokumenterer CO2-aftryk gennem et produkts levetid. Derudover har vi fokus på at bruge miljømærkede og indeklimamærkede materialer, som lever op til særlige krav og standarder fra uvildig tredjepart, f.eks.:
- FSC- og/eller PEFC-certificeret-certificeret træ fra ansvarlig skovdrift.
- Vinduer fra Rationel/Velfac i klasse A. Alt træ er FSC-certificeret.
- Isolering fra ISOVER har fået mærket Eurofins Indoor Air Comfort GOLD. Det betyder, at isoleringen overholder de fleste krav til frivillige mærkningsordninger i EU, og dermed den højeste standard for indeklimamærkede materialer. Med mærket Eurofins Indoor Air Comfort GOLD overholder man bl.a. det danske indeklimamærke i emissionsklasse 1, som er bedst.
- Gipspladerne fra Gyproc og akustiske lofter fra Gyptone, som begge har Dansk Indeklima Mærkning i emissionsklasse 1.
- Maling, spartel- og fugemasse har enten EU-Blomsten eller Svanemærket.
- Filt og væv er Oeko-Tex mærket.
Dokumentation er også en forudsætning, når vi leverer bæredygtighedscertificerede rækkehuse med enten DGNB-guld og/eller Svanemærket, eller som lever op til kravene fra EU-taksonomien.
Mød vores eksperter
Elisabeth Heimdal Wærsted
Elisabeth Heimdal Wærsted er en del af vores forretningsudvikling og ekspert i cirkulær økonomi og bæredygtighed. Hun har en ph.d. fra DTU i designforskning, hvorfra hun også er uddannet civilingeniør i Design og Innovation.
Mia Ørnhøj-Hansen
Mia Ørnhøj-Hansen er en del af vores udviklingsafdeling og er ekspert i klima-beregninger. Mia er uddannet bygningskonstruktør og rådgiver i Bæredygtigt Byggeri.
Laila Aagren Christensen
Laila Aagren Christensen er uddannet bygningsingeniør og har arbejdet med energiberegninger og energioptimering i en lang årrække. Senest har hun efteruddannet sig på klimaområdet med relevante kurser omkring Klimaberegninger/LCA-beregninger.