Udvendige detaljer
Når I har valgt den overordnede arkitektur er der en række detaljer og materialevalg som I kan bruge til at understrege stilen. Udvendige valg er først og fremmest tag og mursten. Hvis I bygger med skråt tag kan I vælge mellem flere forskellige typer tagsten – fra det klassiske og eksklusive til det minimalistiske. Hvis I bygger med synlige facadesten kan I både vælge tekstur og farve. Overvej hvilken stil passer ind i området? Og hvilken stil passer til jeres smag?
Tag
Tagets form og materialer er afgørende for husets samlede arkitektur. Skal det være stort eller minimalistisk, sort eller rødt? Skal det have udhæng, zinkbeklædning eller noget andet? Få hjælp, mere viden og inspiration hos vores rådgivere.
Overdækket terrasse
Drømmer I om en overdækket terrasse hvor I kan nyde sommeraftenen på trods af lidt støvregn, er drømmen nem at opfylde når I bygger nyt hus. Prioritér de langtidsholdbare og integrerede løsninger for det er både bedre og billigere at opfylde drømmen om den overdækkede terrasse sammen med huset frem for senere.
Vinduer og døre
Husets vinduer og døre er også vigtige for arkitekturen. Typisk anvendes fx sprossede vinduer og døre kun til palæ- og murermesterhuse. I kan dog altid vælge mellem vinduer/døre i mange størrelser, farver og kvaliteter. Og værd at bemærke er bl.a at vi tilbyder mange vinduesdesigns i vedligeholdelsesfrie materialer, så I slipper for at male eller oliebehandle husets vinduer år efter år.
Tag et kig i vores galleri og se de mange muligheder og forskellige løsninger.
Lys
Når vi indtænker udelys som en del af den samlede løsning, slipper I for grimme ledninger og besværlige installationer senere. Under byggeriet skjuler vi nemlig alle installationer i facaden og taget.
De mest populære løsninger når det gælder udelys er facadelys, indbyggede spots i udhæng, lys ved/i carport eller garage og spots i taget ved en overdækket terrasse.
Belægning
Terrassebelægning og flisebelagte gangstier ved huset binder hus og have sammen. Fortsæt stilen ud i haven med en romantisk terrasse af natursten eller herregårdssten, eller begynd den minimalistiske oplevelse i indkørslen med 90x90 cm betonsten.
Når terrasser og belægninger planlægges sammen med huset sikrer I bedst muligt at haven bliver det uderum I drømmer om.
FInd inspiration
I HusCompagniets app kan I finde inspiration til jeres stil – både til de udvendige og indvendige detaljer.
Download appen i dag.