Sct. Knuds Park 38, 9800 Hjørring
Knækhus på 152 m2 med 49 m2 integreret carport
Åbent hus:
Søndag kl. 13-15
Hvor: Udstillingshuset er beliggende i en nyere udstykning med naturrige omgivelser, men samtidigt tæt på Hjørring bymidte. Sct. Knuds Park er en sidevej til Sct. Cathrine Vej og beliggende ca. 1 km fra banegård/busterminal samt ca 1½ km fra centrum. Her er kort afstand til dagligvarebutikker, biograf, skole, børnehave m.m. Grunden ligger naturskønt og er perfekt til familien, der gerne vil bo bynært og samtidigt i rolige omgivelser.
Inde: Knækhuset er med sine to "kroppe", der mødes på midten i en 45° vinkel, et forfriskende alternativ til det traditionelle vinkelhus - indrettet til familien med f.eks. 2-3 børn. Alrummets skrå vinkler bidrager til en spændende boligoplevelse. Indtrykket forstærkes af det skrå loft i køkken/alrummet. Huset er også kendetegnet ved nul spildplads. En smart kombineret entre/bryggersløsning giver en praktisk - og tørskoet - ankomst til huset. Den overdækkede terrasse mod syd skaber en dejlig skyggeplads på varme sommerdage. Et dejligt hus, der bør opleves!
Ude: Boligen opføres med afvalmede gavle i gul/røde "Savanne" blødstrøgne mursten, sorte IBF-cementtagsten og tagrender i aluzink, hvide fabriksmalede vinduer og døre fra Thema med lavenergiglas. Boligen opvarmes med fjernvarme. Grunden afleveres med rullegræs og fliseanlæg.